14 børnehistorier med kommentarer til børn

Børnehistorier har fulgt menneskeheden i lang tid.

De fleste af dem, især børnesagaerne, var i begyndelsen helt anderledes end de versioner, vi kender i dag, fordi forestillingen om barndommen også var helt anderledes.

I dag bruger de voksne forskellige historier og fabler til at underholde de små, som regel ved godnatlæsning.

Vi har derfor udvalgt 14 kendte historier og analyseret hver af dem.

1. Den grimme ælling

Det var en sommermorgen, og en and havde lagt fem æg og ventede utålmodigt på, at ungerne skulle komme.

Så da det første æg gik i stykker, var mor ælling meget glad. Snart begyndte de andre ællinger også at klække. Men der var et æg, der var længe om at gå i stykker, og det gjorde hende urolig.

Efter et stykke tid kom den sidste unge endelig ud af ægget, men da moranden så den, blev hun ikke særlig glad og råbte:

- Den ælling er meget anderledes, meget grim. Det kan ikke være min søn!

- Ah! Der er nogen, der har spillet dig et puds," sagde kyllingen, der boede i nærheden.

Tiden gik, og den grimme ælling blev grimmere og grimmere, mere og mere anderledes end sine brødre og mere og mere isoleret. De andre dyr gjorde grin med ham, hvilket gjorde ham ked af det og ked af det.

Da vinteren kom, besluttede ællingen sig for at tage af sted. Den gik meget rundt og fandt et hus, så den besluttede sig for at gå derind og tænkte, at der måske ville være nogen, der kunne lide den. Der var en mand, der tog imod den, så ællingen havde det godt i den tid.

Men denne mand havde også en kat, som en dag tog anden ud af huset og efterlod den alene og ked af det igen.

Ællingen gik en tur og fandt efter en lang tur et meget smukt sted med en sø. Ællingen så et hyggeligt hjørne og gik derhen for at hvile sig. I det øjeblik bemærkede nogle børn, der var i nærheden, at der var kommet en ny figur. De blev glade og sagde:

- Se, vi har en gæst!

- Wow! Og hvor er den smuk!

Ællingen forstod ikke, hvem børnene talte om, men da den nærmede sig søen og så sit spejlbillede i vandet, fik den øje på en smuk svane. Da den så til siden, opdagede den, at der også boede andre svaner.

På denne måde opdagede ællingen, at han faktisk var en svane, og siden da begyndte han at leve blandt sine jævnaldrende og var ikke længere ked af det.

Dette eventyr blev skrevet af den danske H.C. Andersen i 1843 og blev filmatiseret af Disney i 1939.

Historien fortæller os om accept og tilhørsforhold Efter at være blevet ydmyget og have oplevet angst, hjælpeløshed og lavt selvværd, lykkes det ællingen at indse sin værdi, fordi han opdager, at han faktisk blev indsat i et miljø, som ikke var hans natur, for han var en svane.

I en vis udstrækning fortæller fortællingen om følelser, der er til stede i børns univers. Børn føler sig ofte malplacerede blandt venner og endda i deres egen familie. Sådanne følelser kan, hvis de ikke behandles, også overføres til voksenlivet.

Så historien om den grimme ælling viser os en indre søgning mod en redning og opdagelse af vores magt som mennesker, der tager al vores skjulte "skønhed" og selvkærlighed på sig.

Det er en fortælling, der også udforsker spørgsmålet om "hvad der er anderledes": Ællingen var slet ikke som sine brødre, han passede ikke ind og levede altid isoleret. Men da han går på jagt efter sin totalitet, han finder sin styrke i forskellighed, for vi er trods alt alle forskellige fra hinanden.

Det er værd at huske på, at anden er et "hybriddyr", der lever både i vand og på land og dermed symboliserer dialogen mellem den bevidste og den ubevidste verden.