Indholdsfortegnelse
Byzantinsk kunst er den kunst, der blev skabt i det østromerske imperium, som nåede sit højdepunkt under kejser Justinianus' styre mellem 527 og 565 e.Kr.
Det er en kunst, der er dybt beslægtet med den Kristendom som blev betragtet som den officielle statsreligion i 311 e.Kr.
Se også: 25 grundlæggende brasilianske digtereKejser Konstantin var ansvarlig for denne overgang, og han var også grundlæggeren af Konstantinopel, rigets hovedstad.
Det skete i 330 e.Kr. i et område, hvor der lå en gammel græsk koloni kaldet Byzans, deraf navnet "byzantinske kunst", som spredte sig ud over det byzantinske riges grænser.
Kirken fik således gradvist total kontrol over samfundets kulturelle produktion og så kunsten som en måde at "undervise" folket på og udbrede den kristne tro på.
Byzantinsk mosaik
Mosaik var det mest fremtrædende sprog i den byzantinske kunst, der er lavet ved hjælp af en teknik, hvor billederne er dannet af små stykker sten i forskellige farver, der er lagt side om side.
Fragmenterne fastgøres således i en mørtel og får senere en blanding af kalk, sand og olie for at fylde mellemrummene mellem dem.
Miraklet om brødene og fiskene (520 e.Kr.) er et eksempel på byzantinsk mosaik
Mosaik blev brugt af forskellige folkeslag og kulturer, men det var i det byzantinske imperium, at denne manifestation nåede sit højdepunkt.
Se også: Clarice Lispector: liv og værkDet blev anvendt på kirkernes vægge og hvælvinger for at forestille personer og bibeltekster samt kejserne selv.
Sådanne omhyggeligt konstruerede værker giver basilikaerne en intens farve og giver en overdådig aura af højtidelig pragt.
Byzantinsk maleri: ikoner fremstillet i tempera
Det byzantinske maleri foregik på en mindre intens måde.
Dette sprog har ikoner Ordet ikon kommer fra græsk og betyder "billede", og i denne sammenhæng var de figurer af helgener, profeter, martyrer og andre hellige personligheder som Jesus, Jomfru Maria og apostlene.
De har overdådige funktioner og er fremstillet ved hjælp af den hærdning Her blev malingen fremstillet med pigmenter og en base af æg eller andre organiske stoffer, hvilket gjorde, at farverne blev bedre fastholdt, og at maleriet var mere holdbart, hvilket gav en strålende effekt.
Et fælles træk ved disse malerier var brugen af guldfarve, og det var også almindeligt at anvende smykker på værkerne, hvilket gav endnu mere storhed til billederne, der blev æret både i kirker og i private oratorier.
Ikoner har også spredt sig til andre regioner. Den russiske kunstner Andrej Rublev var f.eks. med til at gøre denne kunst populær i begyndelsen af det 15. århundrede i Novgorod-regionen i Rusland.
Vor Frue af Barmhjertighed af Andrej Rublev, er et eksempel på et byzantinsk ikon
Arkitektur: Byzantinske kirker
Som med de andre kunstarter udviklede den byzantinske arkitektur sig også majestætisk og kom til udtryk i hellige bygninger.
Tidligere plejede de kristne troende at praktisere deres hengivenhed i ydmyge og diskrete templer i betragtning af den forfølgelse, de selv blev udsat for.
Men så snart den katolske kirke blev magtfuld og blev et instrument til at dominere, undergik også gudstjenestestestederne store forandringer.
Derfor begyndte man at bygge monumentale basilikaer for at demonstrere al den guddommelige magt kombineret med politisk magt.
Det er interessant at bemærke, at udtrykket "basilika" tidligere blev brugt til at betegne en "kongelig sal". På et tidspunkt gav kejser Konstantins mor ordre til at opføre en af disse haller til religiøse formål, og derfor blev disse store katolske bygninger identificeret som basilikaer.
Den del af kirkerne, hvor alteret var placeret, blev kaldt "kor", mens hoveddelen, hvor de troende opholdt sig, blev kaldt "skib", og siderummene blev kaldt "kirkerum".
De første bygninger har ændret sig gennem årene, men det er stadig muligt at få en fornemmelse af, hvordan de var. Et eksempel er Basilica of St Apollinaris i Ravenna, Italien.
Basilikaen Sankt Apollinaris i Ravenna, Italien
Andre bygninger, der er eksempler på datidens arkitektoniske kunst, er Sofiekirken i Istanbul (532 og 537) og Fødselsbasilikaen i Betlehem (327 og 333), som blev brændt ned to hundrede år efter, at den var blevet bygget.
Karakteristika ved byzantinsk kunst
Byzantinsk kunst er tæt forbundet med den katolske religiøsitet og udvikles med den største hensigt at udbrede dens forskrifter og udtrykke kejserens magt, der opfattes som absolut autoritet og "sendt af Gud" og endda besidder åndelige kræfter. overdådighed .
Så denne type kunst gør brug af nogle elementer for at nå sine mål, ligesom egyptisk kunst.
En af disse specifikationer er den åbenhed Det er også vigtigt at bemærke, at figurerne kun bør afbildes med ansigtet vendt mod offentligheden, hvilket viser en respektfuld adfærd.
Folk, der så på de hellige billeder, havde således en ærefuld holdning, mens personlighederne også udtrykte respekt over for deres undersåtter.
Scenerne havde også en fast komposition, og alle figurerne havde en bestemt plads, og deres gestik var fastlagt på forhånd.
Officielle personligheder, som f.eks. kejsere, blev afbildet på en hellig måde, som om de også var bibelske figurer. Således blev der ofte sat glorier på deres hoveder, og det var almindeligt, at de optrådte i scener med selve Jomfru Maria eller Jesus Kristus.
