7 bedste digte af Emily Dickinson analyseret og kommenteret

Emily Dickinson (1830 - 1886) var en amerikansk forfatter, som var med til at definere den moderne poesi og indtog en fremtrædende plads i verdenslitteraturen.

Selv om hun kun udgav få værker i sin levetid, var hendes lyriske produktion enorm og brød med de gældende regler på det tidspunkt. Digteren bragte nyskabelser, der påvirkede mange senere forfattere og bevarede sin popularitet blandt læsere gennem tiderne.

Hans kompositioner omhandler universelle temaer som kærlighed, livets og de menneskelige relationers kompleksitet samt dødens uundgåelighed.

1. Jeg er ingen

Jeg er ingen! Hvem er du?

Nobody - Også?

Så vi er et par?

Du må ikke sige noget! Du kan sprede det!

Hvor trist - at være - nogen!

Hvad offentlig - Berømmelse -

At sige dit navn - som frøen -

For mudderets sjæle!

Oversættelse af Augusto de Campos

I dette digt taler jeg-lyrikeren med en samtalepartner og bekræfter sin manglende sociale status. Allerede i det første vers erklærer han, at han ikke er nogen, dvs. at han i samtidens øjne synes at være ligegyldig.

For bedre at forstå det budskab, der overføres, er det nødvendigt at vide lidt om forfatterens biografi. Selv om hun blev berømt efter sin død, havde Emily Dickinson kun få udgivelser i sit liv.

På denne måde var hun stadig langt fra at være en anerkendt forfatter; tværtimod blev hun opfattet som en mærkelig skikkelse, der levede isoleret, væk fra sociale kredse .

I "Jeg er ingen" erklærer han, at han foretrækker anonymitet. Her påpeger det poetiske subjekt, hvad der er latterligt ved berømtheder, som gentager deres eget navn som frøer. Med disse ord forkaster han "det høje hjul" og kritiserer et samfund, der er gennemsyret af ego og forfængelighed.

2. at dø for dig var for lidt

At dø for dig var for lidt.

Enhver græker ville have gjort det.

Det er sværere at leve -

Dette er mit tilbud -

At dø er ikke noget, og det er heller ikke

Mere. Men det er vigtigt at leve

Flere dødsfald - uden

Lettelsen ved at være død.

Oversættelse af Augusto de Campos

Vi står over for en komposition, der behandler to store temaer i den universelle poesi: kærlighed og død. I den første strofe erklærer emnet, at det ville være for let at dø for den person, han elsker, hvilket er blevet gentaget siden den græske oldtid.

Så han siger, at hans måde at vise, hvordan han har det på, vil være anderledes: leve for den elskedes skyld, Med dette tilbud erklærer jeg-lyrikeren sig selv til nogen og meddeler, at han vil dedikere sin eksistens til den lidenskab, der dominerer ham.

Denne idé forklares i den følgende strofe. Hvis døden kan være synonym med hvile, præsenteres livet som en række lidelser og forhindringer, som han må overvinde for at være i nærheden af den, han elsker. Og det ville jo være ægte kærlighed.

Ifølge nogle biografiske beretninger havde Emily en romance med Susan Gilbert, hendes svigerinde og barndomsveninde. Den forbudte karakter af denne forening på et tidspunkt, hvor fordommene var meget mere stive og kastrerende, kan have bidraget til dette negative syn på kærlighed, som altid var forbundet med angst.

3. Jeg vil ikke leve forgæves

Jeg vil ikke leve forgæves, hvis jeg kan

Undgå at knuse et hjerte,

Hvis jeg kan hjælpe ét liv

Lidelse eller lindring af en smerte,

Eller hjælpe ex-bloody bird

Klatring tilbage i reden -

Jeg vil ikke leve forgæves.

Oversættelse af Aíla de Oliveira Gomes

I de meget smukke vers erklærer det poetiske subjekt sin mission på jorden, det, som han mener, er den formålet med dit liv Så han siger, at hans eksistens kun giver mening, hvis han kan gøre noget godt for andre.

At hjælpe andre mennesker, lindre deres smerte eller endda hjælpe en fugl, der er faldet ud af reden, er eksempler på handlinger, der giver fylde i dit liv.

For den eu-lyriker indebærer livet at gøre noget godt på en eller anden måde, selv om det er i form af små venlige handlinger, som ingen ser eller kender, for ellers vil det bare være spildt tid, "forgæves".

4. et ord dør

Et ord dør

Når der tales

En eller anden sagde.

Jeg siger, at hun er født

Præcis

Den dag.

Oversættelse af Idelma Ribeiro Faria

Digtet beskæftiger sig med selve kommunikationen og forsøger at imødegå en almindelig idé og understrege ords betydning. Ifølge versene dør de ikke efter at være blevet sagt.

Tværtimod hævder subjektet, at det er det øjeblik, hvor de bliver født. Tale eller skrift opstår således, som en ny begyndelse Her er ordet noget, der er i stand til at forandre, til at starte en ny virkelighed.

Hvis vi vil gå videre, kan vi sige, at han ser poesien selv på samme måde: som en impuls til liv, skabelse og genopfindelse.

5. dette, mit brev til verden

Dette er mit brev til verden,

som aldrig har skrevet til mig -

Enkle nye ting, som naturen

Det talte med øm ædelhed.

Din besked, jeg stoler på dig

De hænder, jeg aldrig vil se -

På grund af hende - mit folk -

Døm mig med venlighed

Oversættelse af Aíla de Oliveira Gomes

De første vers giver en idé om isolation og ensomhed hos subjektet, som føler sig malplaceret i forhold til de andre. Selv om han taler til verden, hævder han, at han aldrig har fået svar.

Gennem sin poesi beslutter hun sig for at skrive et brev til eftertiden. Vi kan se kompositionen som et vidnesbyrd om forfatteren, der vil overleve længe efter hendes afrejse.

Den eu-lyriker mener, at hans ord indeholder den visdom, han har fået gennem kontakt med naturen; derfor anser han dem for at være ømme og ædle.

Med disse vers har han til hensigt at videregive en budskab til sine fremtidige læsere. Han er klar over, at han ikke vil møde dem, og han ved også, at det, han skriver, vil blive genstand for vurderinger og meninger.

6. hjernen

Hjernen - den er bredere end himlen -

For - sætte dem side om side -

Den ene den anden vil indeholde

Nemt - og også dig - også

Hjernen er dybere end havet -

For - overveje dem - Blå og Blå -

Den ene den anden vil absorbere -

Hvordan svampe - til vand - gør -

Hjernen er bare Guds vægt -

For - Vej dem - græs til græs -

Og de vil kun være forskellige - og det vil ske -

Hvordan stavelsen af lyd -

Oversættelse af Cecilia Rego Pinheiro

Emily Dickinsons mesterlige komposition er en ros til de menneskelige evner af vores potentiale for viden og fantasi.

Gennem vores sind kan vi forstå selv himlens uendelighed og havets dybde. Versene antyder ingen grænser for, hvad den menneskelige hjerne kan udrette.

På denne måde synes mennesket som en mulig skaber og omformer af virkeligheden at nærme sig det guddommelige.

7. Jeg gemmer mig i min blomst

Jeg gemmer mig i min blomst,

Så det, der visner i dit fartøj,

du, uvidende, opsøge mig -

Næsten en ensomhed.

Oversættelse af Jorge de Sena

I versene kan vi endnu en gang se foreningen mellem kærlighed og lidelse. Med en enkel og næsten barnlig metafor skaber eu-lyrikeren er som en blomst, der visner Han mister sin styrke i sin elskedes vase.

Ved at associere sine følelser med naturens elementer finder han en måde at udtrykke den sorg, han føler over fremmedgørelsen og ligegyldigheden. Da han ikke er i stand til at kommunikere sin smerte direkte, venter han på, at den anden skal reparere den, han opretholder en passiv holdning.

Han er helt overgivet til lidenskaben og venter på gensidighed, næsten som om han giver afkald på sig selv.