Film Chihiro's rejse analyseret

Filmen er skrevet, designet og instrueret af Hayao Miyazaki, og filmens hovedperson er Chihiro, en pige, der skal flytte til en anden by med sine forældre, men ender med at falde i en fælde midt på vejen. De tre ender i en magisk verden, fuld af overnaturlige væsner som hekse og drager, der er typiske for japansk folklore. Chihiros mission er fra da af at redde sine egne forældre og komme ud af deni denne parallelle verden.

Den japanske animationsfilm diskuterer spørgsmålet om identitet, fortæller om modningsrejsen og præsenterer seeren for en rejse til selvrefleksion. Chihiros rejse (2001) er en produktion fuld af metaforer og symbologier, der giver mulighed for mange forskellige fortolkninger.

(opmærksom, denne artikel indeholder spoilers)

En historie om personlig modenhed

Chihiro, hovedpersonen, som er en ung pige, gennemgår forandringer på flere niveauer: hun modnes ved at på vej ind i præ-adolescensen men han er også et barn, der flytter væk fra byen mod sin vilje, det vil sige, der er også et rumligt skift involveret .

Stillet over for så drastiske forandringer må hun håndtere sin egen frygt og lære at være modig i vanskelige situationer.

Filmen begynder bogstaveligt talt i et overgangsrum, i en bil mellem et sted og et andet.

Lost, viser rejsen os, at denne overgang ikke altid er lineær og byder på nogle uventede overraskelser undervejs. Selve titlen Chihiros rejse kan læses ud fra to perspektiver: På den ene side taler han om denne bogstavelige rumlige rejse, denne overgang fra et sted til et andet, og på den anden side taler han om den subjektive rejse, den personlige rejse.

Fordi det er en film om personlig modning, Chihiros rejse falder inden for genren "at blive voksen som netop handler om denne vækst for livet.

Chihiros rejse minder om mange andre piger i børnehistorier: Rødhætte, der også er halvvejs igennem sin rejse, da hun bliver afbrudt af en uforudsigelig ulv, Alice i Eventyrland, der pludselig befinder sig i en ny verden og skal finde hjem, eller endda Troldmanden fra Oz, hvor Dorothy befinder sig i en fantastisk sammenhæng og gør alt, hvad hun kan for attilbage til det virkelige liv.

Chihiro er en selvstændig kvindelig karakter

Filmens heltinde er en kvindelig karakter, som mange af Miyazakis hovedpersoner. I spillefilmen er hendes ven Haku ikke ligefrem hendes romantiske partner, der redder hende fra en farlig situation, men de to er gode partnere, der passer på hinanden, når det er nødvendigt.

Den første, der tilbyder hjælp, er Haku, som hjælper Chihiro, så snart hun er desperat og fortabt i den nye verden.

Senere, da Haku kommer i vanskeligheder, er det Chihiro, der sætter sit eget liv på spil for at redde ham. Hun føler kærlighed til Haku og gør alle mulige ofre for at redde ham, for at gengælde det, han har gjort for hende, men vi kan ikke sige, at denne kærlighed falder inden for den romantiske genre.

I japansk animation er forholdet mellem de mandlige og kvindelige karakterer anderledes end i eventyrlige kærlighedshistorier. Haku er ikke den dreng, der dukker op for at redde pigen, når hun er i fare, i spillefilmen er Chihiro selvstændig, uafhængig og afhængig af hjælp fra en række karakterer, der dukker op midt på hendes rejse, blandt dem Haku.

Spørgsmålet om identitet og navneændring

Da Chihiro underskriver ansættelseskontrakten, bliver hun tvunget til at skifte navn. I den anden verden forvandler troldkvinden Chihiro til Sen, uden at pigen selv har valgt at skifte navn. Da Chihiro ikke finder nogen anden udvej, accepterer hun at blive kaldt Sen.

I Miyazakis film har spørgsmålet om navnet en meget stærk symbolik. Når de kommer ind i den anden verden, bliver væsenerne "omdøbt" og ender med at blive noget, de ikke var. Haku var f.eks. ikke det oprindelige navn på Chihiros ven.

I en af de vigtigste dialoger i filmen gør Haku Chihiro opmærksom på vigtigheden af at huske sit eget navn:

Haku: Yubaba kontrollerer os, fordi han har stjålet vores navne. Hans navn her er Sen, men han holder dit rigtige navn hemmeligt.

Chihiro: Hun stjal mig næsten, jeg troede allerede, at det var Sen.

Haku: Hvis hun stjæler dit navn, kan hun ikke komme hjem igen, for jeg kan ikke huske mit længere.

Her er det navnet er tæt forbundet med begrebet identitet Hver enkelt persons fornavn bærer en historie, en fortid, en personlig smag, traumer, og når de krydser grænsen til den nye verden og tager et andet navn, efterlades alt dette.

Chihiro bliver Sen og bliver en mere i mængden. Bortset fra navneændringen, der sletter identiteten, bærer alle den samme uniform og bliver behandlet på samme måde, så at der er ingen forskel på det ene og det andet .

Navnespørgsmålet er så vigtigt for filmen, at det er ved at opdage Hakus rigtige navn, at Chihiro bryder fortryllelsen. Hun flyver på dragens ryg, da hun ser floden og husker Hakus oprindelige navn.

Da han siger Hakus rigtige navn, holder han op med at være en drage og bliver til en dreng igen.

Chihiro: Jeg kom lige i tanke om, at dit rigtige navn er Hohaku.

Haku: Chihiro, tak, mit rigtige navn er Nigihayami Kohaku Nushi.

Chihiro: Nigihayami?

Haku: Nigihayami Kohaku Nushi.

Kritik af kapitalismen, og hvordan Chihiro adskiller sig fra gruppen

Gennem en række metaforer, Chihiros rejse gør hård kritik af kapitalisme, overforbrug og grådighed .

Første gang, spørgsmålet bliver præsenteret, er gennem den frådseri Selv foran så meget mad lader Chihiro sig ikke forføre af det overdådige bord og bliver tilbage uden at røre noget som helst. Det er hendes afvisning foran banketten, der sikrer, at hun ikke bliver forvandlet til et svin som sine forældre.

For at være grådige og ville spise alt, bliver pigens forældre straks straffet for at være grådige og ville spise alt.

I en anden passage af filmen træder kritikken af forbrugersamfundet tydeligere frem. Troldkvinden Yubaba karakteriseres ved at udnytter sine arbejdstagere De har ingen identitet, de er der kun for at tjene og for at at skabe større profit for de ansvarlige .

Vi kan også læse en alvorlig kritik af den uhæmmede forbrugerisme, når vi husker på den ophobning af den stinkende ånd Dens krop består af gamle apparater, affald, spildevand og endda en cykel.

Chihiro adskiller sig fra dem omkring hende i en række passager og viser sig at være ukorrumperet af fællesskabet Hun er f.eks. det eneste væsen, der siger, at hun ikke vil have guld, når det bliver tilbudt hende. Chihiro siger, at hun ikke har brug for guld, da Faceless One tilbyder hende mange små sten. I modsætning til sine kolleger, der ville gøre alt for at få et stykke guld, så Chihiro ingen fordel i at have et stykke guld og flygtede kun derfra så hurtigt som muligt for at redde sin ven.

Faceless henviser til vores kamæleoniske adfærd

Den Ansigtsløse er et væsen, der har den evne at forvandle sig selv til et væsen, der ligner dem, der interagerer med ham.Han er et tomt lærred: et subjekt uden identitet, uden stemme, uden ansigt, uden nogen form for tilegnet personlighed.Han opfører sig som han bliver behandlet: ligesom Chihiro var blid og sart, var han også blid og sart.Men når han var sammen med grådige mennesker, var Den AnsigtsløseFace er også blevet grådig.

Dens vigtigste kendetegn er dens evne til at forvandle sig Han er trængende og ensom og jager efter væsnerne, fordi han har brug for dem.

Mange påpeger, at Faceless opfører sig som et barn, der absorberer alt, hvad han får.

En anden mulig fortolkning er, at den Ansigtsløse er ligesom os alle, at vi har en kamæleonisk adfærd, alt efter hvor vi befinder os. Han ville være en personificering af vores egenskab ved at absorbere det, der er omkring os.

Kritik af menneskeskabt forurening

Chihiros rejse heller ikke skåner kritik af menneskets adfærd som har ødelagt naturen med sin uhæmmet forbrug .

Uhyret personificerer forureningen og består af menneskeligt affald, der kan fortolkes som en reaktion fra naturen. Under badet smider det voldsomt alt det, som mennesket har samlet sig: cykler, elektriske apparater, affald.

Uniformsbunken sprøjter ud med en kraft og styrke, der efterlader de omkringstående i chok. Kun Chihiro har i øvrigt modet til at være i badet med ham og kan hjælpe ham, da hun opdager, at der sidder en torn fast i ham. Det viser sig, at det slet ikke var en torn, men et stykke cykel. Da hun trak den ud, kom alt det affald, der udgjorde uhyret, bagud og beviste, at det alligevel var et ulækkert væsen,kun den resultat af det, vi spillede ude .

Barnet, der græder uden grund og er opvokset i en glaskuppel

Baby: Du kom her for at smitte mig, der er dårlige bakterier derude!

Chihiro: Jeg er et menneske! Måske har du aldrig set et menneske før!

Baby: Du bliver syg derude! Bliv her og leg med mig

Chihiro: Er du syg?

Baby: Jeg er her, fordi jeg ville blive syg udenfor.

Chihiro: Det er at blive her, der vil gøre dig syg!

Babyen, der græder uden grund, bliver passet af troldkvinden på en yderst beskyttende måde, og gennem de få scener, hvor Chihiro interagerer med ham, kan vi se hendes modenhed, når hun er i stand til at identificere problemerne ved denne opvækst.

Den navnløse baby er forkælet, kræver at blive leget med på det tidspunkt, han ønsker, og kræver ubegrænset opmærksomhed. Lukket inde i huset har han ingen interaktion med andre end heksen.

Det er Chihiro, der er ved at blive præ-adolescent, der formår at kommunikere med ham og sige, at det er nødvendigt for barnet at kende til omverdenen.

Pigens tale beviser, at det er nødvendigt at at tage risici og opleve den verden, vi ikke kender Det viser hans modenhed og hans vilje til ikke blot at opdage nye ting, men også til at motivere dem omkring ham til at gøre det samme.

Skabelsen af troldkvinden, som i første omgang ser ud til at beskytte barnet, begrænser i virkeligheden dets eksistens.

Sammenstød mellem kulturer i øst og vest

På en subtil måde, Chihiros rejse rejser også spørgsmålet om konflikten mellem vestlige og østlige kulturer.

Allerede i de første scener, da hun stiger ud af bilen, bemærker Chihiro en række stenstatuer og elementer, der er knyttet til den japanske kultur, som er nedbrudt, dækket af mos og gemt midt i landskabet. Den nationale, oprindelige kultur synes at være glemt.

Det er på denne ret diskrete måde, at Miyazaki berører spørgsmålet om den lokale kultur.

Gennem sit eget arbejde søger filmskaberen at redde de elementer af den regionale kultur og bringer f.eks. en række overnaturlige væsner fra japansk folklore på scenen.

Vi tror, at du måske også vil være interesseret: